Grønland, juli 2013

Sisimiut

Bortset fra isbjergene og isfjeldene, har Sisimiut det hele:
Ny og gammel bydel, fortidsminder, historiske bygninger, museer, kultur, en havn, slædehunde,
let adgang til naturen og venlige, smilende og imødekommende indbyggere.

Sisimiut: Here we come.
Sisimiut: Here we are.
 
View fra Teleøen mod byen med kirken og de farverige huse.
Endnu et view fra Teleøen. I forgrunden rosenrod. En sukkulent, der ligner sankt hans urt.
De f arverige huse med Sisimiuts vartegn "Kællingehætten" indhyllet i tåge i baggrunden. e
"Little boxes on the hillside".
Det er ikke alle, der bor i små, farverige træhuse.
 
 


Husene skal bygges på klippefast grund som her og ikke oven på permafrossen jord , for det kan gå galt.


Kirkegården, hvor begravelser og vedligeholdelse af gravene foregår på lidt andre præmisser end i Danmark.

 

Udkanten af byen med Kællingehætten i baggrunden.

Her har vi så centrum med byens vartegn: Den gamle, blå kirke fra 1773, hvalkæbeportalen,
den nye, røde kirke fra 1926 og museumsbygningen.
Foran kirken en konebåd.
Den gamle kirke fungerer nu som medborgerhus.
Trofæ fra Moskusokse.
Byen har en større fiskerihavn
 
Fangsten sælges på brættet. Her er det (vist) hvalspæk , der skæres til.
Hvalkød
Sæl
Tørret torsk. Det smagte -
- længe efter man havde spist det.
Så var det farvel til Sisimiut med Kællingehætten og de farverige huse, hvorefter turen gik mod Ilulissat.
Rock the boat.
Det blev midnat, men solen gik ikke ned.

Ilulissat i sigte, men svært at forestille sig, hvordan vi skulle komme derind.

Men det kom vi selvfølgelig.

 

Retur til Index eller direkte videre til Assaqutaq, en nedlagt bygd.