Utterslev Mose: Fugle, dyr, planter m.m.
 
 
Juni
 
     
 
 
 
21-06-2008: Gæslingerne er blevet store.
 
     
 
 
 
27-06-2015: Bidende stenurt er en sukkulent, der normalt vokser på tør sandet bund. I Utterslev Mose
vokser den fx langs stiernes kanter. Øverst inde i tuen skyder en Krybende potentil op.
 
 
 
 
 
 
27-06-2015: Krybende potentil vokser også langs vejkanter, der er en af plantens naturlige voksesteder.
Den kaldes også "Femfingerurt" på grund af dens femfingrede blade og den breder sig ved hjælp af
dens lange, røde udløbere.
 
 
 
 
 
  27-06-2015: Der vokser flere forskellige arter skærmplanter i Mosen, men pas på.
Ovenfor ses skærmen fra Skarntyde, der er meget giftig.
Den kan bl.a. kendes på de røde pletter på stænglen, som det ses nedenfor .
 
 
 
 
 
   
 
27-06-2015: Sødskærm, der også er blevet kaldt "Spansk kørvel" er også en skærmplante.
Den er ved at være afblomstret og står nu med sine karakteristiske frugter.
Planten har fået sit navn fordi den dufter dejlig sødt af anis.
 
 
 
 
 
 
27-06-2015: Hvis man vil botanisere lidt har Langholmen altid været et godt sted at besøge.
Både før og efter rydningen af vegetationen.
Her er det Kærtidslen, der kan blive op til 2½ meter høj.
 
     
 
 
 
27-06-2015: Her har en Kåltidsel fået besøg og hjælp af en mariehønelarve, som er på jagt efter bladlus.
 
     
 
 
 
27-06-2015: Og her hygger et par voksne bladlus sig på tidslens knopper.
 
     
 
 
 
27-05-2015: Kulsukker vokser flere steder og tiltrækker insekter som fx bien på billedet ovenfor.
Bien søger nektar og bestøver blomsten helt "efter bogen" ved at kravle ind gennem åbningen i
den lange smalle blomst.
 
 
 
 
Men åbningen er for smal for humlebien, så den må lave et hul i blomsten, for at hente nektar.
Dermed kommer den ind ad "bagdøren", uden at bestøve blomsten.
 
     
 
.
 
 

Retur til Index

Retur til Alula